| Forrige dag | Oversigt |
Jeg vågnede kl. 6. Det var for tidligt at stå op, så jeg vendte mig om og tog en halv time på den anden side. Kl. 7:30 var jeg klar til at hoppe i bad, men Jørn kom mig lige i forkøbet.
Så satte jeg mig ned i stuen og fik skrevet dagbog.
Morgenen blev en gentagelse fra dagen før. Ingen stress og jag. Der blev pakket ned i fred og ro – og til en ekstra kop kaffe. Jørn ryddede op i køkkenet, mens vi andre fik pakket færdigt. Efter lidt almindelig afslapning, forlod vi huset omkring kl. 12.
Der var styr på logistikken. Jørn havde købt billetter til sporvognen fra centrum til lufthavnen og der var styr på, at vi kunne tage bus nr. 2 til Haymarket, hvor vi kunne slå en time ihjel på Haymarket Pub. Jeg konstaterede at Landlord faktisk er en OK cask øl med god maltsmag. Noget nær det bedste, vi kunne få i kategorien pale ale, hvis vi ikke talte om IPA.
Afsted med sporvognen som holdt ved Haymarket. Vi skyndte os langsomt og nåede alligevel den sporvogn, som holdt og ventede. Dermed nåede vi alt for tidligt ud til lufthavnen med mere end 4 timer til afgang. Det er altid godt at være i god tid sådan et sted. Vi tog elevatoren op til første sal og fandt et sted, hvor vi kunne sidde, indtil vi kunne tjekke vores bagage ind.
Efter vi havde tjekket vores bagage ind, gik vi ovenpå igen og fandt et bord i Wetherspoon, for at få lidt aftensmad. Jeg bestilte en chili meat feast pizza og bad om en ekstra hot version. Det fik jeg og jeg kampsvedte, mens pizzaen blev sat til livs.
Jørn mente, at vi skulle slutte af med en kraftig stout på Brewdog. Den var dog ikke på hanen længere, så jeg fik en Weihenstephaner i stedet. Det er en dejlig hvedeøl og den passede fint til at få slukket ildebranden efter pizzaen.
Så var det kun at stille sig i kø, for at komme ombord på flyet. Det er ofte sådan, at flyene har en tendens til at blive mere forsinket, efterhånden som man kommer længere op af dagen. Men i dag var der stort set ikke nogen forsinkelse og da vi nåede til Billund, kunne vi endda med lethed nå en bus mod Vejle en time tidligere, end vi havde turdet håbe på.
I Vejle tog vi afsked med Jan, der skulle med toget mod nord. Marie var så sød at hente os samme sted, som hun havde sat os af for et par uger siden. Vi var dermed hjemme i Erritsø før midnat.
Det har som altid været en fornøjelse at rejse med de 2 gutter. Vi er en sammentøjret gruppe og vi kender hinanden godt. Vi falder hurtigt ind i jargonen og vi accepterer hinandens små særheder.
Turen bød ikke på så mange vandreture, som jeg havde håbet. Hedebølgen over Storbritannien gjorde det uforsvarligt at vandre i bl.a. Snowdonia National Park i Wales. Efter vi forlod Wales – og især da vi kom til Skotland, synes jeg, at vi spildte lidt for meget tid på ingenting – ud over at lade os transportere.
I Keswick boede vi en hel dag uden at foretage os noget andet, end at gå på pub. Lake District skriger på, at vi kommer ud i bjergene. I Annandale havde vi 2 overnatninger på en ugudelig campingplads i en lille søvnig by. I Edinburgh klattede vi (bevidst) de sidste dage væk, fordi ingen af os gad gå rundt i byen med de mange mennesker.
Jeg endte med et indtryk af, at vi godt kunne have brugt tiden bedre. Men måske er det et udtryk for, at vi er blevet ældre. Vi behøver ikke storke rundt i bjergene længere… Men så gamle er vi sgu da ikke blevet!
Nå, det var alligevel en dejlig tur – og skønt at kunne trække stikket. Tusind tak til mine 2 vandringsmænd Jørn og Jan. Nårh ja – næste gang skal der ikke gå 3-4 dage, før vi får en decent dram! Vi er da en whiskyklub :)
| Forrige dag | Oversigt |